fbpx

Porto-præsident foreslår Iberisk Super Cup

Peter Vyff - 12.10.25

Barca og Villarreals foreståede kamp i USA har været genstand for en del debat på det seneste. Portos præsident, Andre Villas-Boas, er dog for idéen, og foreslår samtidig at starte en ny turnering med spanske og portugisiske hold.

Der er efterhånden  været en del polemik om Barcas kamp mod Villarreal, der skal spilles i USA, trods det faktum, at det er en turneringskamp i La Liga. Flere holdejere, embedspersoner og spillere har udtalt sig negativt om beslutningen, men som situationen ser ud nu, finder kampen sted i Miami i slutningen af december.

Portos præsident, Andre Villas-Boas, har dog intet mod, at kampen bliver flyttet for at udbrede budskabet og populariteten til fodbold. Det gjorde han klart, da han forleden holdte tale til Portugal Football Summit.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Præsident Ceferin har sagt, at han ikke ønsker, at kampe skal flyttes til udlandet, og jeg ved ikke om det er noget som UEFA har tænkt sig at tillade i fremtiden. Beslutningen om at flytte kampen mellem Villarreal og Barcelona har været i gang i et stykke tid. Jeg er for idéen, fordi jeg tror på, at holdene gør det for international eksponering og for at komme tættere på deres fans.' sagde Villas-Boas ifølge avisen AS.

Portugiseren udtrykte efterfølgende håb om, at portugisiske hold får samme mulighed, og understregede han, at kampene i diverse Super Cups allerede spilles på andre kontinenter.

'Virkeligheden er dog i Portugal, at der ofte er kampe med kun 2.000-3.000 tilskuere, når de store hold ikke er involveret. Hvis de portugisiske samfund i Paris og New York tages i betragtning, kunne vi sandsynligvis samle 30.000-40.000 tilskuere der,' forklarede præsidenten.

Villas-Boas afslørede til sidst også, at han har været i dialog med blandt andet Barcelona og Real Madrid om at skabe en Iberisk Super Cup.

'Vi er i gang med at undersøge mulighederne for andre konkurrencemodeller, som der findes i andre sportsgrene. For eksempel har vi diskuteret muligheden for at skabe en Iberisk Super Cup, og jeg har allerede talt med Barcelona og Real Madrid. Jeg har også allerede talt med Atlético Madrid og selvfølgelig de portugisiske klubber. Det er et led i Portos internationaliseringsproces' afsluttede portugiseren.

villasboas1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.