fbpx
Annonce

Pjanic er tilbage på træningsbanen

FCBARCELONA.DK - 05.03.21

// Miralem Pjanic


Meget tyder på at Ronald Koeman kan råde over Miralem Pjanic, når truppen senere i dag skal udtages til kampen i morgen aften ude mod Osasuna. Det vil give mulighed for at aflaste De Jong eller Busquets.

Pjanic var tilbage på træningsbanen i går aftes og deltog på normal vis sammen med holdkammeraterne. Problemer med højre ankel har holdt ham ude af de to kampe mod Sevilla, men nu ser den bosniske spiller ud til at være klar igen.

I hvert fald var han ikke hæmmet af smerter i anklen ved torsdagens træning og det kunne tyde på en klarmelding efter træningen i dag og senere en udtagelse til lørdagens kamp.

Det er ikke meget Pjanic har spillet siden sin ankomst til Barca i sommer, men kampen mod Osasuna ligner en god mulighed for enten at give Frenkie de Jong eller Sergio Busquets en pause, måske endda dem begge, så de er friske til kampen mod PSG på onsdag. Det kan åbne døren til spilletid for Pjanic.

.:FORSIDE:.