fbpx
Annonce

Piqué udgik med skade og er tvivlsom til El Clásico

Rune Stentoft Arlbjørn - 26.02.20

© Getty Images
// Gerard Piqué // Napoli

Gerard Piqué blev skadet i slutningen af Champions League-kampen mod Napoli tirsdag aften og derfor måtte catalaneren lade sig udskifte. Piqué vred om på venstre fod og han er nu tvivlsom til El Clásico i weekenden.

Kampen var lige gået ind i overtiden, da Piqué hoppede op til en hovedstødsduel med Zielinski fra Napoli. Catalaneren vandt sikkert duellen, men landede forkert med højre fod, som blev vredet om.

Piqué fik dermed et vrid i foden og det kan han godt nå at komme sig over til El Clásico på søndag, men der kan også være tale om en forstuvet ankel. Hvis det er tilfældet kan Barca komme til at undvære Piqué i flere uger.

Senere i dag bliver Piqué undersøgt af klubbens læger og efterfølgende vil de komme med en udmelding på skadens omfang. Indtil nu er Piqué dog tvivlsom til El Clásico på søndag. Her vil det være et stort tab at skulle undvære den catalanske forsvarsspiller på et allerede skadesplaget mandskab.




.:FORSIDE:.