Piqué har spillet samtlige minutter i ligaen

FCBARCELONA.DK - 10.02.19

© Getty Images

Gerard Piqué er indiskutabelt en af Barcas vigtigste spillere og det bakkes op af statistikken. Han er den eneste markspiller i truppen der har spillet samtlige minutter i ligaen denne sæson.

Kun Ter Stegen har spillet lige så meget som Piqué i denne sæsons La Liga, nemlig samtlige 1980 minutter i de 22 kampe holdet har spillet indtil nu i den hjemlige turnering.

Se man på samtlige hold i ligaen, er det kun Valladolids Fernando Calero som markspiller, der kan matche Piqués minutter på banen. Calero har i øvrigt karantæne i denne weekend, så får Piqué 90 minutter mod Bilbao i aften, vil han blive den eneste markspiller med fuld spilletid i ligaens 23 første runder.

Jordi Alba er den spiller hos Barca der kommer tættest på Piqué med 1.865 minutter.

.:FORSIDE:.