fbpx
Annonce

Piqué er den mest scorende spiller i Barcas trup!

FCBARCELONA.DK - 05.09.21

// Gerard Piqué


Barca har denne sommer sagt farvel til Messi og Griezmann, to af holdets mest scorende spillere. Sidste sæson var det Suárez der rejste og det betyder, at Piqué nu er den der har scoret flest mål af førsteholdsspillerne.

Man må sige det er nye tider på mange måder i FC Barcelona. Klubbens alvorlige krise sætter sine spor og store profiler har forladt klubben, blandt dem Messi og Griezmann.

Netop Messi og Griezmann, samt Luis Suárez i forrige sæson, var de mest scorende spillere på holdet, men de er altså nu alle fortid i den catalanske storklub. Det åbner diskussionen om, hvem der nu skal score målene.

Her kan man kigge på, hvem der er noteret for flest mål for klubben. Her kan det konstateres, at det noget uventet er Gerard Piqué der topper listen. Han har i alt scoret 50 mål i officielle kampe. Herfra er der et godt stykke vej ned til Dembélé med 30 og Coutinho med 24.

Forklaringen er naturligvis Piqués mange sæsoner i Barca, men det viser med al tydelighed, at der skal nye folk til, når der skal scores mål. Her er det oplagt primært at pege på spillere som Memphis Depay og Ansu Fati, mens spillere som Braithwaite, Luuk de Jong og Agüero også må hjælpe til.

.:FORSIDE:.