Piqué: 'El Clásico burde ikke være flyttet'

FCBARCELONA.DK - 01.11.19

© Getty Images

El Clásico mellem Barcelona og Real Madrid skulle have været spillet i lørdags, men blev aflyst på grund af situationen i Catalonien. Gerard Piqué melder sig meget uenig i, at kampen blev flyttet til den 18. december.

Det var La Liga organisationen og fodboldforbundet RFEF der tog beslutningen om at aflyse El Clásico. Barca ønskede at spille kampen og det catalanske politi garanterede for sikkerheden, trods den højspændte situation i Catalonien, men aflysningen blev en kendsgerning.

Det er noget der ærgrer Gerard Piqué. 'Det var ikke nødvendigt at flytte den. Som jeg husker det, er der aldrig sket noget på et stadion. Man gjorde et problem større hvor der slet ikke var et problem. Hvem kan garantere, at der ikke sker det samme den 18. december? udtaler han til Cadena SER.

'I sidste ende må vi tilpasse os og vi spiller kampen, men jeg synes ikke det er den bedste løsning. Det er ikke optimalt at spille en Clásico en onsdag. La Liga burde stå fast trods alle problemer og insistere på, at der skulle spilles. Politiet findes jo for at garantere afviklingen' fortsætter han.

Uanset hvad Piqué må mene, er El Clásico programsat til onsdag, den 18. december, hvor La Liga og RFEF helt sikkert håber på, at situationen i Catalonien er blevet mere rolig. Det bliver nemlig næsten umuligt at finde en alternativ dato i det stramme program.

.:FORSIDE:.