Piqué: 'Bedre at tabe nu end til slut'

FCBARCELONA.DK - 17.08.19

© Getty Images

Gerard Piqué hang noget med hovedet, da han udtalte sig efter 1-0 nederlaget i Bilbao, men han understregede samtidig, at resultatet ikke er nogen katastrofe.

'San Mamés er altid en svær bane og i dag blev vi sat på plads. Vi var ikke os selv. Vi dominerede i anden halvleg, men detaljerne blev afgørende. Det betyder, at du nogle vinder og andre gange taber. I dag tabte vi' indledte han.

Han mente man kan bruge resultatet som en løftet pegefinger. 'Det er noget vi kan bruge fremover og det er bedre at tabe nu end i slutningen af sæsonen. Der er tid til at komme tilbage. Sæsonen er lige gået i gang, vi har nye folk og nogle gange går det bare ikke som du ønsker' sagde han videre.

Han ærgede sig over, at Bilbao hentede sejren på en scoring kort før tid. 'Vi skal være mere opmærksomme i de sidste minutter. Hvis vi ikke er det eller spiller på højeste niveau, sker der dette her' fortsatte han.

Han følte, at Barca kunne have fået noget med hjem fra Bilbao. 'De havde en stor chance til Williams og vi havde den til Luis (Suárez, red)' afsluttede han om Suárez forsøg på stolpen.

.:FORSIDE:.