fbpx
Annonce

Piqué ansætter den iltre Eder Sarabia som træner!

FCBARCELONA.DK - 20.01.21

// Gerard Piqué // Sarabia


Mange husker den iltre Eder Sarabia, der var assistent under Quique Setién og som skabte stor polemik med sin tilsvining af Barcas spillere. Nu har Gerard Piqué sørget for, at den kontroversielle træner har fået nyt job.

Det var nogle af de værste gloser der kom ud af munden på Sarabia, da Quique Setién var træner i Barca. Assistenten kunne ikke styre sit temperament og svinede sine egne spillere til, når tingene ikke lykkedes for dem.

Hans udbrud skabte et anspændt forhold mellem spillerne og trænerstaben og man så flere spillere, blandt dem Messi, direkte ignorere Sarabia, når han kom med instrukser.

Sarabia har været uden job lige siden Setién blev fyret efter sidste sæson, men det er slut nu. I går meldte FC Andorra ud, at man ansætter Eder Serabia som ny træner. Det er Piqué der ejer FC Andorra, som han købte for et par år siden.

Gerard Piqué er selv en åbentmundet person, der ikke holder sig tilbage for at sige sin mening. Derfor er han næppe skræmt over Sarabias fortid, men mon ikke de to har taget en snak om hvad det skete i Barcelona i slutfasen af sidste sæson.

FC Andorra spiller i tredjebedste række, 2. division B, akkurat som Barca B, så på et tidspunkt kommer Sarabia på besøg igen i Ciutat Esportiva, hvor B-holdet spiller sine hjemmekampe på Estadi Johan Cruyff.

.:FORSIDE:.