fbpx
Annonce

Perfekt for Barca! Atlético og Real Madrid delte point

FCBARCELONA.DK - 07.03.21

// La Liga // Real Madrid // Atletico Madrid


Kampen om mesterskabet er åbnet helt op, efter at Atlético Madrid og Real Madrid her til eftermiddag spillede 1-1. Resultatet betyder at Barca både kommer tættere på førstepladsen og lægger afstand til Real Madrid.

Mange Barca-fans ventede spændt på udfaldet af det madrilenske lokalderby mellem Atlético Madrid og Real Madrid, et opgør der blev spillet på Wanda Metropolitano, for alt andet end en sejr til Atlético ville bringe catalanerne tættere på førstepladsen.

Det blev et spændende og intenst drama der sluttede 1-1. Atlético kom foran på en scoring af Luis Suárez efter et kvartar og hjemmeholdet havde flere muligheder for at øge førringen, mens Real Madrid havde det svært.

Real Madrid fik dog tilkæmpet sig et overtag i slutfasen, hvor de skabte en store chancer, men en veloplagt Oblak i målet så ud til at redde de tre point til Atlético. Han måtte dog kapitulere i det 88. minut, hvor Benzema fik udlignet.

1-1 resultatet er nærmest perfekt for Barca, for begge rivaler til mesterskabet mistede point. Barca er nu kun tre point fra førstepladsen, ganske vist med en kamp mere end Atlético, men den snævre afstand åbner ligaen fuldstændig op.

Samtidig tager Barca andenpladsen alene, to point foran Real Madrid og med samme antal kampe.

.:FORSIDE:.