Pérez: 'En drøm at score i Champions League'

FCBARCELONA.DK - 11.12.19

© Getty Images

Carles Pérez debuterede i går i Champions League og her lykkedes han også at komme på tavlen med Barcas første scoring i 1-2 sejren over Inter. Derfor var det da også en meget glad angriber der mødte pressen efter kampen.

'Jeg er utrolig glad over at have debuteret i Champions League og at score er en drøm. At komme på tavlen på denne historiske bane er en drøm der går i opfyldelse' kom det fra catalaneren.

'Vi havde det lidt svært i starten, men vi kom langsomt ind i kampen og da vi scorede vores første mål, blev det hele en smule lettere' udtalte han om kampens forløb.

Ansu Fati scorede også i opgøret og det fik en kommentar fra Pérez. 'Det er utroligt hvad vi ser fra hans side. Barca stoler på os fra La Masia og det er det allervigtigste' fortsatte han.

Carles Pérez har for nyligt skrevet under på sin første kontrakt med førsteholdet, men det er ikke noget der stiger ham til hovedet. 'Det er ærligt talt ikke noget der ændrer noget. Jeg fortsætter med at kæmpe og nyder den tid hvor jeg spiller for Barca' sagde han videre.

.:FORSIDE:.