Pep Guardiola: 'Vil ikke træne en anden klub igen'
FCBARCELONA.DK - 11.12.24
// Pep Guardiola
Hvis nogen havde drømt om at se Pep Guardiola på sidelinjen hos Barca igen, må de opgive drømmen. I et åbenhjertigt interview forsikre klublegenden om, at han ikke vil træne en anden klub efter Manchester City.
Pep Guardiola er som altid åben omkring sine tanker og følelser som træner og det er tydeligt, at han er ved at få nok af jobbet som klubtræner. Det slår han fast i en podcast med kokken Dani García.,
'Jeg kommer ikke til at tage et andet hold. Jeg vil ikke tale om meget langt ude i fremtiden, men jeg kommer ikke til at overtage et hold efter City. Det har jeg ikke energien til' lyder det fra ham. Guardiola har for nyligt forlænget med Manchester City til 2026, men derefter er det altså slut.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Bare det at skulle overtage et nyt hold, med hele processen omkring træningen og tænke på næste kamp... Uf. Måske et landshold. Det er anderledes, for det er ikke hver dag' fortsætter han.
Pep føler tydeligt, at han trænger til en pause. 'Jeg laver det jeg laver, fordi jeg kan lide det. Jeg ville gerne forlade det og spille golf, men jeg kan ikke. Der kommer dog et tidspunkt hvor du føler, at det er nok og så skal du definitivt stoppe' siger han videre.
Lige nu står Pep Guardiola i sin største krise som City-træner, efter flere nederlag på stribe, der har sendt dem tilbage i Premier League, hele otte point efter Liverpool og det endda med en kamp mere spillet.
© Imago