fbpx
Annonce

Pelé ønskede Messi tillykke med tangering af rekord

FCBARCELONA.DK - 20.12.20

// Lionel Messi // Pele // Valencia

Der gik ikke lang tid fra at Messi havde scoret sit mål nr. 643 for Barca og dermed tangerede Pelés rekord, inden at der kom en lykønskning fra legenden selv, hvor han understregede sjældenheden i at spille så mange år for samme klub.

Pelés rekord på 643 mål for Santos har stået siden 1974, men i går blev den tangeret af Messi, da han scorede til 1-1 i kampen mod Valencia. Det fik den 80-årige Edson Arantes do Nascimento, bedre kendt som Pelé, til tasterne.

'Tillykke med din historiske rekord, Lionel. Men først og fremmest tillykke med din flotte karriere i FC Barcelona. Historier som vores, med at elske samme klub gennem så lang tid, bliver desværre hele tiden mere sjældent i fodbold. Jeg beundrer dig meget, Lionel Messi' skriver brasilianeren.

'Når ens hjerte er fyldt af kærlighed, er det svært at tage i en anden retning. Ligesom dig, ved jeg hvad det betyder, at bære den samme trøje her eneste dag. Ligesom dig, ved jeg at der ikke findes et bedre sted, end der hvor vi føler os hjemme' skriver Pelé videre.

Måske den sidste sætning kan få Messi til at tænke over, om han stadig ønsker at forlade Barca, når sæsonen er slut.

.:FORSIDE:.