fbpx
Annonce

Pedri var eneste lyspunkt på en mørk aften i Madrid

FCBARCELONA.DK - 18.10.20

© Getty Images
// Getafe // Pedri

Der var ikke meget at glæde sig over for Ronald Koeman, da Barca i går spillede en skidt kamp og tabte med 1-0 til Getafe. Eneste lyspunkt var den kun 17-årige Pedri, der energisk forsøgte at skabe det catalanske spil.

Koeman mente at Philippe Coutinho ville have godt af en pause efter to krævende landskampe for Brasilien, en lang hjemrejse og med afgørende kampe mod Real Madrid og Juventus i horisonten. I stedet fik den kun 17-årige Pedri den bagerste plads i angrebet, bag Griezmann i front og med Messi og Dembélé på kanterne.

Det lignede noget af en satsning af Koeman, at give en 17-årig spiller sådan en opgave, efter kun at have været i klubben et par måneder. Pedri viste dog hurtigt, at han kunne leve op til tilliden.

Pedri spillede med stort overblik og uden komplekser over, at han spillede med verdens bedste spillere. Han tog ansvar og der var ingen nervøsitet at spore når han skulle finde løsninger.

Pedri havde også en fod med i Barcas to største muligheder i kampen. Først da han sammen med Dest fik sat Messi op til en afslutning, hvor bolden prellede af på stolpen. Dernæst lagde han en præcis pasning der bragte Griezmann helt fri, men franskmanden brændte fælt med et skud over mål.

Efter en times spil valgte Koeman at tage Pedri ud. Trætheden satte sine spor og derfor ville Barca-træneren havde friske kræfter på banen. Pedri kunne sætte sig ud på bænken godt tillfreds med egen indsats, mens frustreret over, at det ikke lykkes for Barca at vinde kampen.

.:FORSIDE:.