Pedri leverede straks fra øverste hylde
Søren Wennerwald - 30.11.25
Normalt tager det tid at genfinde topniveauet efter en skadespause, men ikke for Pedri. Han kom på banen efter en time mod Deportivo Alavés og trods en måned udenfor, leverede han straks en toppræstation.
Tilskuerne på Spotify Camo Nou rejste sig og klappede, da Hansi Flick valgte at skifte ud i det 62. minut af hjemmekampen mod Deportivo Alavés. De klappede først Raphinha af banen og dernæst tiljublede de tilbagekomsten af Pedri, der virkelig har været savnet.
Artiklen fortsætter under billedet

På det tidspunkt førte Barca 2-1 og Pedri tog straks taktstokken på den catalanske midtbane. Det skete i en fase af kampen, hvor Barca havde brug for at få kontrol og sætte tempoet ned med længere boldbesiddelser.
Alavés var chanceløse, så snart Pedri fik fat i bolden. Hans afleveringer og elegante føringer viste tydeligt, hvor uundværlig den kanariske midtbanemand er for holdet. Han satte kampens tempo og fordelte spillet med den velkendte ro, selvtillid og overblik.
Det er en rigtig god nyhed for Hansi Flick, at Pedri straks leverer fra øverste hylde, også selvom fysikken helt naturligt endnu ikke er til 90 minutter. Med den indsats han leverede mod Alavés, er der gode chancer for, at han starter på banen på tirsdag mod Atlético Madrid.
© Getty Images// Pedri // Deportivo Alaves