fbpx

Pedri kommer med indirekte kritik af Xavi

FCBARCELONA.DK - 17.09.24

 


Pedri har haft en god start på sæsonen, efter at han kom tilbage fra en knæskade fra EM-slurunden. I et interview forklarer han hvorfor det går så godt og udtalelserne kan næsten kun læses som en kritik af Xavi.

'Vi arbejder meget mere i klubben end før. Jeg synes at de fysiske trænere der er kommet til, gør det rigtig godt. Vi arbejder meget hårdt og det kan man se i kampene. Holdet daler ikke i niveau efter 70 eller 80 minutter, men fastholder det fysiske niveau* udtaler han ifølge avisen Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Udover den mere fysiske træning, er Pedri også glad for Hansi Flicks mandskabspleje. 'Jeg føler mig mere frigjort. Flick har sagt til mig, at jeg skal spille uden at føle pres, og at jeg skal gøre det jeg er god til. Jeg føler mig meget mere fri. Fysisk kan jeg mærke, at jeg er meget bedre til at udføre forskellige ting. Flick er rigtig god til at vise os tillid' fortsætter han.

Pedri nævner altså ikke Xavi med et ord, men med udtalelserne signalerer Pedri tydeligt, at han er langt mere tilfreds nu, efter at Hansi Flick er kommet til.

At Pedri trives godt med Flick ses også ud af, at spilleren har scoret to mål i de fire kampe han har spillet, mens det blev til fire mål i hele sidste sæson under Xavi, hvor Pedri blev noteret for 34 kampe.

pedri5F

// Pedri
.:FORSIDE:.