fbpx
Annonce

Pedri kan komme til at koste Barca 35 mio. euro

FCBARCELONA.DK - 05.02.21

// Pedri


Da Barca i sidste sæson annoncerede købet af Pedri fra Las Palmas, lød transfersummen på 5 mio. euro plus variabler. Nu afslører Las Palmas' præsident, at prisen på angriberen samlet set kan løbe op i 35 mio. euro.

Pedri er sæsonens helt store positive overraskelse. Derfor er alle Barca-fans henrykte over, at klubben kunne hente stortalentet i Las Palmas og det endda til en favorabel pris på 5 mio. euro. Dertil kom ganske vist en række variabler, men de kan løbe op i mere end mange nok havde forventet. Det fortalte Las Palmas-præsidenten Miguel Angel Ramírez i går til Radio Marca.

'Alle tror at vi solgte Pedri for 5 millioner, men vi har allerede modtaget 10 mere fra variablerne og det kan nå helt op på 30 eller 35 millioner' kom det fra præsidenten.

Det er ikke blevet offentliggjort hvad variablerne konkret består af, men man ser ofte at det primært handler om antal spillede kampe og trofæer. De første 10 millioner euro som Ramírez nævner, stammer helt sikkert fra antal kampe, for Pedri har spillet rigtig meget siden han kom til Barca.

Trods den stigende købspris på Pedri er det ingen dårlig aftale for Barca, for variablerne kommer kun til betaling fordi Pedri gør det godt og ifølge mediet Transfermarkt, er Pedris værdi lige nu på 50 mio. euro og den kan næsten kun forventes at stige.

.:FORSIDE:.