fbpx
Annonce

Pedri: 'Jeg ved jeg skal være mere afgørende'

FCBARCELONA.DK - 26.06.21

// Pedri


Akkurat som hos Barca har den blot 18-årige Pedri på rekordtid tilkæmpet sig en hovedrolle på det spanske landshold ved EM. Han erkender det hele er gået meget hurtigt og han ved, at der stadig er ting der skal forbedres.

Pedri har taget sig tid til at tale med de to catalanske sportsaviser El Mundo Deportivo og Sport. Her er nogle af de emner han kom ind på.

Hvad skal forbedres i Pedris spil:
'Jeg ved der er en ting som jeg bør forbedre, nemlig at komme til afslutninger og være mere afgørende. Det er noget jeg arbejder på'.

Oplevelsen ved at være med til EM:
'Jeg er stolt over at være her. Jeg havde ikke forventet at starte inde i min blot anden kamp, men det gør mig stolt at få minutter på landsholdet. Jeg har det fint, bedre end nogensinde. Jeg nyder det som et barn. Det en drøm at være her'.

Sammenligningerne med Andrés Iniesta:
'Man bliver stolt når man sammenlignes med Iniesta på grund af den spiller og person han er, men jeg skal være Pedri og skabe min egen karriere'.

Samspillet med Jordi Alba:
'Jeg har spillet mange kampe sammen med Jordi, selvom det har været min første sæson. Det føles som flere år. Jeg elsker det, for han spiller med en utrolig intensitet. Jeg er stolt over at have ham ved min side og han gør det lettere for mig'.

Busquets' betydning for Pedri:
'Busi er fantastisk. Jeg er vild med den måde han spiller på og hele tiden læser spillet. Han er altid godt placeret og hjælper. Vi har spillet mange kampe sammen og udenfor banen har vi en god relation'.

Eric Garciá er ny holdkammerat i Barca:
'Jeg kender ham kun fra en landskamp i marts, men vi har fået en god relation og laver meget sjov. Han er fantastisk til at føre bolden frem. Han kommer til at bidrage med meget i Barca'.

.:FORSIDE:.