fbpx

Pedri: 'Jeg er stolt over mine 73 kampe'

FCBARCELONA.DK - 13.08.21

// Pedri


Pedri er tilbage i Barcelona efter en vild debutsæson med Barca samt deltagelsen ved EM og OL. I alt nåede han at spille 73 kampe uden pause og alligevel melder han klar til at hjælpe holdet på søndag mod Real Sociedad.

Det var Barca TV der fik en snak med Pedri i går og spurgte til hans 73 kampe i hans første sæson på højeste niveau. 'Hvis man havde sagt det til mig på forhånd, havde jeg ikke vidst hvad jeg skulle sige. Jeg er stolt over at have spillet alle disse kampe. Jeg har nydt det som et barn, som altid' svarede han.

Pedri kræver ingen pause efter den hektiske sommer, men melder sig klar til søndagens kamp mod Real Sociedad. 'Nu er jeg her og så skal jeg yde det maksimale for at komme i gang. Hvis jeg får muligheden for at spille, vil jeg give alt for holdet. Der venter mange kampe, hvor jeg skal nyde det jeg elsker mest' sagde han videre.

Pedri blev bedt om at sætte ord på oplevelsen ved OL. 'Det gik alt sammen godt, selvom vi har lidt blandede følelser fordi vi ikke fik guld, men jeg synes nu også at sølv er ret godt. Det er ikke som i andre turneringer, hvor du ikke vinder noget som nummer to. At vinde sølv ved et OL vil altid blive husket. Det er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Det var vildt at være i den olympiske by' afsluttede han.

.:FORSIDE:.