fbpx
Annonce

Pedri har brugt skadespausen på intens styrketræning

Anders Lang Jensen - 18.01.22

// Pedri

ps5 art


Barca har i en alt for lang periode måtte undvære midtbanekometen Pedri grundet skader. Stortalentet har dog ikke ligget på den lade side undervejs på sidelinjen, og Pedri er nu vendt tilbage stærkere end nogensinde.

19-årige Pedri har brugt månederne væk fra grønsværen på at arbejde med en række vigtige parametre på den fysiske del. Midtbaneprofilen havde allerede et træningsprogram klar i sidste sæson, men de utallige kampe for klub- og landshold udskød planerne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Mundo Deportivo har Pedri dog i de seneste måneder taget skeen i den anden hånd ved at bygge ekstra muskelmasse på kroppen. Muskelskaderne har sat en stopper for teenagerens kolossale udvikling, men kræfterne er altså i stedet brugt i styrkelokalet.

Avisen beretter, at Pedri har vist store fremskridt i sin genoptræning, der har tilladt midtbanemanden at træne mange gange hver uge. Resultatet er, at Pedri har tilføjet 4 kilo i ren muskelmasse siden sin skade i september, hvilket giver Barca-profilen helt nye forudsætninger.

I samarbejde med klubbens fysiske stab har målet været at give Pedri mere styrke, uden at han mistede sin fart og dynamik i spillet samtidig med at kunne undgå og forebygge eventuelt nye skader.

.:FORSIDE:.