fbpx
Annonce

Pedri: 'Det er en ære at spille med Lewandowski'

Anders Lang Jensen - 21.09.22

// Pedri

Barcas unge midtbaneprofil Pedri har fået en rigtig stærk start på sæsonen sammen med resten af Barca-holdet. Samarbejdet med Lewandowski har ved flere lejligheder vist sine styrker, og Pedri nyder at spille med angrebsstjernen.

Pedri og Robert Lewandowski har hurtigt fundet et stærkt samarbejde på grønsværen fra sæsonstarten, og den 19-årige midtbanemand er glad for muligheden for at spille sammen med en verdensstjerne som polakken.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'Alle kan se, hvordan han spiller, de mål han laver og den bevægelse han skaber for andre. Robert giver os rigtig meget, og jeg håber bare, at han fortsætter på denne måde. Det er en ære at spille sammen med ham’, siger Pedri til Mundo Deportivo og kommenterer derudover status fra den spanske landsholdssamling.

'Det er kæmpestort for mig at være med på landsholdet. Det er ikke VM endnu, men jeg er glad for at være med til de to vigtige kampe i denne samling. Vi vil videre til Final Four i Nations League. Jeg vil være med her og lære af de bedste', slutter Pedri.

Spanien spiller to vigtige kampe i deres Nations League-gruppe ved den nuværende landsholdssamling mod henholdsvis Schweiz og Portugal.

pedrilewandowski1

.:FORSIDE:.