Pau Cubarsí håber på landsholdsdebut i morgen
FCBARCELONA.DK - 14.10.24
Pau Cubarsí er udtaget til det spanske A-landshold, men har endnu ikke fået din debut. Han kom ikke på banen i lørdagens sejr over Danmark, men måske der er en chance, når holdet i morgen tager imod Serbien.
Cubarsí blev sorteret fra til sommerens EM, men oplevede stor succes ved OL, hvor han havde en stor andel i de spanske guldmedaljer. I Barcelona er den 17-årige forsvarsspiller fast mand i Hansi Flicks startopstilling, men på landsholdet venter gennembruddet stadig forude.
Artiklen fortsætter under annoncen
Landstræner Luis de la Fuente er dog udmærket klar over Cubarsís potentiale og kvaliteter og derfor er han kommet med i landsholdstruppen. Det forventes at landstræneren vil foretage en del ændringer på holdet til kampen mod Serbien og det kan blive Cubarsís chance.
Der er derfor gode muligheder for, at det unge stortalent i morgen aften spiller sin første officielle A-landskamp for Spanien, måske ikke i startopstillingen, men så som indskifter i anden halvleg.

// Pau Cubarsí