Paris' borgmester til Neymar: 'Kom nu i gang!'

FCBARCELONA.DK - 12.09.19

© Getty Images

At Neymar står i en svær situation hos PSG blev understreget i går, da Paris' borgmester Anne Hidalgo kom med en kommentar, hvor hun direkte bad ham tage sig sammen og hjælpe holdet.

Neymar er kommet på kant med PSG-tilhængerne efter hans oprør og ønske om at tage tilbage til Barcelona. At det bliver svært for ham at reparere på forholdet til klubbens fans, fik man et tydeligt eksempel på i går.

'Vi satte lys på Eiffel Tårnet i rødt og blåt, Paris' og  PSG's farver' indledte Hidalgo med henvisning til byens modtagelse af Neymar for to år siden. 'Nu, min dreng, vi holder meget af dig, men nu skal du komme i gang og vinde Champions League' fortsatte hun.

Dermed var det ikke slut. 'Du må komme tilbage til Jorden og hjælpe holdet. Du får det helt sikkert lidt svært med de fanatiske fans, men hvis du giver det som Neymar kan give, tror jeg det hele bliver tilgivet' sagde hun videre.

At byens borgmester på den måde kommer på banen viser med al tydelighed, hvor meget sagen om Neymar har fyldt i den franske hovedstad. Alles øjne vil være rettet mod ham når han begynder at spille igen, efter at have siddet udenfor mens man forhandlede om hans mulige skifte.

.:FORSIDE:.