Panderynker over Riemers udtagelse af AC
FCBARCELONA.DK - 05.11.25
// Andreas Christensen
Hvorfor er Andreas Christensen udtaget til det danske landshold, når han ikke er i stand til at spille mod Club Brugge i aften. Det spørgsmål er der nok mange Barca-fans der stiller sig, for udtagelsen virker risikabel.
Efter søndagens kamp mod Celta Vigo venter endnu en landskampspause og Barca har rigtig dårlige erfaringer med landskampe denne sæson. En række af spillerne er vendt skadet tilbage og nu frygter man, at det vil ske for Andreas Christensen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Danskeren har siddet ude nogle uger med hvad der angiveligt er problemer med en lægmuskel. Han trænede med mandag, men forlod tirsdagens træning efter blot et kvarter, og han kom ikke med i truppen til Champions League kampen mod Club Brugge.
Når en spiller ikke kan træne med fuldt ud og ikke udtages til en kamp, kan det kun være fordi, at han ikke er 100% i orden. Alligevel valgte Brian Riemer i går at udtage AC til Danmarks to afgørende VM-kvalifikationskampe.
TV2 melder om, at Hansi Flick passer på AC med henblik på søndagens kamp mod Celta Vigo. Selvom det skulle være rigtigt, og selvom AC skulle komme på banen i Vigo, ligner han ikke en spiller der er klar til et par krævende landskampe, hvor han med stor sandsynlig starter på banen, hvis han er klarmeldt.
Det er en kendsgerning at Andreas Christensen har været skrøbelig de seneste sæsoner, hvor han har oplevet flere skader. Nu frygter man i Barceona, at han vender tilbage med skavanker eller en ny skade, der vil holde ham ude i længere tid. Hvis det bliver virkelighed, vil kritikken ramme landstræner Brian Riemer, der nok burde have set bort fra Barca-spilleren denne gang.
© Getty Images