Endnu en gang har Hansi Flick undladt at melde sin trup ud op til en kamp, men der meldes om, at hverken Ansi Fati eller Pablo Torre er blandt de spillere, som Hansi Flick har taget med til aftenens pokalkamp mod Atlético Madrid.
Uvist af hvilke årsager har Hansi Flick ikke meldt sin trup ud til pokalbraget mod Atlético Madrid i aften i den første af to semifinaler i Copa del Rey. Det samme skete i ligakampen mod Sevilla for et par uger siden, uden at Barca-træneren kom med en begrundelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
Lokale medier var dog til stede da holdet ankom til det hotel i Barcelona, hvor Flick har samlet sine spillere for at slappe af og lade op til den sene kamp, der først fløjtes i gang kl. 21.30 i aften. Her kunne man se, hvilke spillere der kom ud af spillerbusssen og gik ind i hotellet.
Her så man hverken Ansu Fati eller Pablo Torre, der dermed begge er udeladt af truppen. Det har Fati prøvet flere gange før denne sæson, mens det er første gang for Pablo Torre. Det skriver både Mundo Deportivo og Sport.
Den gode nyhed er, at Lamine Yamal er med i truppen. Han blev ellers meldt tvivlsom efter at være blevet trådt så hårdt på foden i lørdags mod La Palmas, at der kom et blødende sår. Han trænede ikke med i går, men er altså vurderet klar af lægerne.
De spillere som Hansi Flick har samlet på hotellet er følgende: Szczesny, Iñaki Peña, Kochen, Koundé, Iñigo Martínez, Araujo, Cubarsí, Èric Garcia, Balde, Gerard Martín, Héctor Fort, Casadó, Pedri, Olmo, Fermín, De Jong, Gavi, Lewandowski, Pau Víctor, Ferran Torres, Lamine Yamal og Raphinha.
Kampen i aften kan ses på Sport Live fra kl. 21.30.
© Getty Images// Atletico Madrid // Ansu Fati // Pablo Torre