fbpx
Annonce

Overraskende høj valgdeltagelse ved præsidentvalget

FCBARCELONA.DK - 09.03.21

© FC Barcelona
// Præsidentvalg

Det var frygtet at corona pandemien ville afholde mange medlemmer fra at stemme ved søndagens præsidentvalg i FC Barcelona. Realiteterne blev dog, at man fik den næsthøjeste deltagelse i klubbens historie.

55.611 medlemmer stemte ved valget i søndags og det antal er kun overgået en enkel gang tidligere. Det var i 2010, hvor 57.088 mødte frem og stemte.

Barca havde denne gang 110.000 stemmeberettigede medlemmer og dermed sneg valgdeltagelsen sig lige over 50%. Det lyder måske ikke af meget, men medlemmerne er spredt ud over store områder, hvilke afholder en del fra at stemme.

Valgene i 2010 og 2021 er svære at sammenligne. I 2010 skulle alle møde fysisk frem på Camp Nou, som det altid har været tilfældet. I søndags var der seks forskellige valgsteder for at sprede medlemmerne på grund af corona og derudover havde flere end 20.000 valgt at brevstemme.

Netop brevstemmer og flere valgsteder har øget mulighederne for at stemme, mens coronafrygten nok har holdt mange fra at tage ind til Camp Nou.

Samlet set er der lettelse over, at pandemien ikke betød en usædvanlig lav valgdeltagelse. Nu landede man på den næsthøjeste deltagelse og det legitimerer valget at Joan Laporta, der fik 30.184 stemmer.

.:FORSIDE:.