fbpx
Annonce

Overblik: Sådan kan trøjenumrene blive fordelt

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.08.21

© Getty Images
// Trøjer

Fredag lagde Barca en video ud på Youtube, hvor man kan se spillerne posere i de nye Barca-trøjer. Samtidig blev Agüeros, Garcías og Ansu Fatis trøjenumre afsløret for den nye sæson, men der er ikke styr på alle numre endnu.

Barca har endnu ikke officielt bekræftet de nye trøjenumre for denne sæson. Det sker nok ikke før efter transfervinduets afslutning, men i videoen ses det alligevel, at Agüero ventes at få nummer 19, mens Garciá kommer til at spille i nummer 24.

For Ansu Fatis vedkommende kommer han også til at få et nyt nummer. Han skifter fra nummer 22 til nummer 17. Andre spillere som har fået nye numre er Puig (6), Memphis (9), Braithwaite (12) og Emerson (22). Dette kan dog nå at ændre sig.

Flere spillere kan forlade Barca denne sommer herunder Pjanic, Braithwaite, Neto, Coutinho, Lenglet og Umtiti. Det vil efterlade trøjenumrene 8, 12, 13, 14, 15 og 23. Dertil har en spiller som Mingueza endnu ikke fået tildelt et nyt trøjenummer, selvom han er blevet rykket op på førsteholdet.

Derudover er der flere spillere fra B-holdet som sandsynligvis bliver rykket op som også skal have et nummer med førsteholdet. Her kan der med stor sandsynlighed blive tale om Inaki Pena, Balde, Nico, Collado, Demir og Rey Manaj. Ilaix Moriba ligner mere og mere en spiller som bliver solgt.

Inden vi går videre kan du her få et overblik over hvordan de nuværende førsteholdsnumre er fordelt:

1. Ter Stegen 2. Sergino Dest 3. Piqué 4. Araújo 5. Busquets
6. Riqui Puig 7. Griezmann 8. Pjanic 9. Memphis 10.
11. Dembélé 12. Braithwaite 13. Neto 14. Coutinho 15. Lenglet
16. Pedri 17. Ansu Fati 18. Jordi Alba 19. Agüero 20. Sergi Roberto
21. De Jong 22. Emerson 23. Umtiti 24. Eric García 25.


I den nuværende trup er der dermed kun to ledige numre og en ledig plads i truppen. De ledige numre er 10 og 25. Ender Barca med denne trup skal Mingueza dermed spille med nummer 10 eller 25, mens der kun vil være plads til at rykke en spiller fra B-holdet op. Her vil det bedste bud nok være Inaki Pena.

Går vi videre og leger med tanken om, at de seks førnævnte B-spillere alle bliver rykket op, så vil det betyde, at yderligere fem spillere fra førsteholdet skal forlade klubben. Her er de mest sandsynlige bud nok Pjanic (8), Braithwaite (12), Neto (13), Coutinho (14) og Umtiti (23).

Det vil altså give plads til Inaki Pena, Balde, Nico, Collado, Demir og Rey Manaj. Det vil give en trup på 25 spillere. Her kan du se hvordan en fordeling af trøjenumrene fra 1-25 muligvis kan se ud i det tilfælde:

1. Ter Stegen 2. Sergino Dest 3. Piqué 4. Araújo 5. Busquets
6. Riqui Puig 7. Griezmann 8. Pedri 9. Agüero 10. Memphis
11. Dembélé 12. Eric García 13. Inaki Pena 14. Mingueza 15. Lenglet
16. Collado 17. Ansu Fati 18. Jordi Alba 19. Rey Manaj 20. Sergi Roberto
21. De Jong 22. Emerson 23. Demir 24. Balde 25. Nico


Dette eksempel er selvfølgelig et tænkt eksempel og ikke sådan som numrene officielt ser ud lige nu. Her kan henvises til den første tabel i denne artiklel. Derudover bliver disse seks B-holdsspillere næppe alle rykket op.

Det kan skyldes, at der er en vis sandsynlighed for, at spillere som Braithwaite og Neto bliver i klubben. Braithwaite fordi han ikke vil væk, mens Neto nok ikke bliver solgt, fordi Ter Stegen er skadet. Dertil kan Coutinho få en ny chance i klubben.

.:FORSIDE:.