fbpx
Annonce

Overblik: Disse spillere kan blive Jordi Albas afløser

Simon Arun Vrábel - 04.05.22

// Jordi Alba

Barca har i flere sæsoner været på udkig efter et alternativ til Jordi Alba, som for nylig fyldte 33 år. Den sportslige ledelse har ifølge flere medier lavet en liste med fem spillere, som alle opfylder Xavis krav.

Som back i Barca er det et krav, at man kan bidrage til det offensive spil og det ufravigelige krav har gjort det svært for klubben at finde erstatninger. Seneste eksempel var højrebacken, hvor Sergi Roberto af mangel på alternativer erstattede Dani Alves, og nu er Jordi Alba ved at nå en alder, som tvinger klubben til at finde en spiller, som enten kan erstatte den erfarne catalaner eller som minimum aflaste ham.

Xavi har et klart ønske om hvordan han gerne vil spille fodbold og derfor har han brug for spillere, som passer ind i denne tankegang. Samtidig er økonomien forsat en udfordring for catalanerne og med ønsket om en stort indkøb i angrebet gør det mulighederne defensivt væsentligt mindre.

Den catalanske avis Sport mener at kende navnene på de fem spillere, som i øjeblikket figuerer på den sportslige ledelses liste over mulige forstærkninger til venstre back.

Alejandro Grimaldo
Den 26-årige spanier har med sin unge alder forsat karrieren foran sig og med sin fodboldopvækst i La Masia taler meget for et skifte til sommer. Adspurgt om sin interesse i Barca har Grimaldo ikke været afvisende, for der er ingen tvivl om, at et skifte tilbage til Barca vil være et skridt op i karrieren. Det er også ulempen ved at vælge Grimaldo, da han endnu ikke har erfaring fra fodbold på absolut topniveau, da han kun har spillet for Benfica siden sin ankomst fra Barcelona B i 2016.
Grimaldo har kontraktudløb til sommeren 2023.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Marcos Alonso
En anden spanier er Marcos Alonso, som angiveligt ønsker at vende retur til Spanien efter 12 år udlandet. Kontroversielt er Alonso blevet skolet hos Real Madrid, men der er til gengæld tale om en erfaren herre, som udover at have vundet Champions League har spillet for krævende trænere som Thomas Tuchel og Antonio Conte. Imod sig har Alonso sin alder, da han fylder 32 til december, samt det faktum, at han mest har spillet i et forsvar bestående af fem til forskel for Barcas normale 4-mandskæde. Alonso har også kontraktudløb i sommeren 2023.

Robin Gosens
Gosens er 27 år og fra Belgien og måske den mindst kendte profil på listen. Gosens rykkede sidste år fra Atalanta til Inter, men har i øjeblikket svært ved at få fast spilletid under Simone Inzaghi, som af taktiske årsager ønsker at spille mere defensivt. Gosens er nemlig – helt som Barca ønsker det – en offensiv venstreback, som har en god teknik og kæmpe løbepensum og netop derfor kunne han på trods af kontraktudløb i 2026 være interessant for Barca.

Javi Galán
Det er ikke mange uger siden, at Galáns navn dukkede op i den catalanske presse og med rette, for den 27-årige spanier har spillet hele sin karriere i Spanien og tørner i dag ud for Celta de Vigo. Galán menes at koste 10 millioner euro, da hans kontrakt først udløber i 2026, men for pengene får man en spiller i topform og som har strålet på det galiciske mandskab. Senest imod Real Madrid blev han i de spanske medier fremhævet for sit hårde arbejde både offensivt og defensivt.

Jose Luis Gaya
Kaptajnen fra Valencia har flere gange været nævnt som en afløser for Jordi Alba og årsagerne hertil er da også mange. Spilmæssigt er Gaya den af de fem på listen, som minder mest om Alba, som endda tidligere har spillet i Valencia. Men tanke på de to klubbers gode forhold til hinanden er det slet ikke utænkeligt, at Valencia vil gå med til en handel hvor en række præstationsbetingede bonusser indgår, da det vil være en god måde at tjene en ekstra sum på den 27-årige, som har kontraktudløb i 2023.

.:FORSIDE:.