fbpx
Annonce

Otte år siden Messi blev sparet i Champions League

FCBARCELONA.DK - 10.12.19

© Getty Images
// Lionel Messi // Inter

I aften gæster Barca italienske Inter på udebane i Champions League og det bliver uden Lionel Messi, som spares og bliver i Barcelona. Det er første gang i otte år, at argentineren bliver udeladt af truppen til en kamp i den europæiske turnering.

Barca har som bekendt allerede sikret sig førstepladsen i Champins League gruppen og derfor har Ernesto Valverde valgt at spare adskillige spillere til aftenens kamp mod Inter. En af dem er Lionel Messi.

Man skal helt tilbage til den 6. december 2011 for at finde en kamp i Champions League, hvor Lionel Messi uden at være skadet er blevet udeladt fra truppen. Det skete til hjemmekampen mod BATE Borisov, som blev vundet med 4-0 uden argentineren.

Det er dermed otte år siden, at en klarmeldt Messi sidst blev udeladt fra truppen til en kamp i Champions League. Argentineren har i alt spillet 140 kampe for Barca i den europæiske turnering, hvor det er blevet til imponerende 114 mål.

.:FORSIDE:.