fbpx
Annonce

Optimisme omkring Messi efter træningen i går aftes

FCBARCELONA.DK - 17.01.21

// Lionel Messi // Supercup

Alt tyder på at Leo Messi er med når finalen i den spanske Supercup fløjtes i gang i aften. Barcas anfører trænede med på normal vis i går aftes og det kan næste kun betyde, at Koeman har holdets anfører til sin disposition.

Det var ventet at Koeman ville udtage sin trup til finalen efter træningen i går aftes. Barcas træner har 28 spillere med til Sevilla, blandt dem fire skadede spillere, men truppen skal stadig reduceres til 20 mand. Det sker derfor først senere i dag.

Det må antages at Messi er med blandt de udtagne, for der var intet der forhindrede ham i at træne med på normal vis i går aftes. Her kunne man ikke at han var hæmmet af de lårproblemer, der holdt ham ude af semifinalen onsdag mod Real Sociedad.

For Barca vil det være en rigtig god nyhed, hvis Messi kan spille. Der erkendte Ronald Koeman uden problemer på sit pressemøde i går aftes. Her sagde han uden omsvøb, at holdet er bedre med Messi på banen.

.:FORSIDE:.