fbpx
Annonce

Optakt: FC Barcelona - Ferencvaros

FCBARCELONA.DK - 20.10.20

© Getty Images

I aften tager Barca hul på den nye sæsons gruppespil i Champions League. Det sker med en hjemmekamp mod ungarnske Ferencvaros. Læs her vores optakt til aftenens opgør, hvor Barca er storfavorit.

Sidste sæsons Champions League sluttede på en historisk ydmygende måde for Barca med 8-2 nederlaget til Bayern München, en nedtur man endnu ikke har rystet af sig i den catalanske hovedstad.

Alligevel ligner det en frisk start, når Ferencvaros i aften gæster Camp Nou, for her har Barca alle muligheder for at lægge godt fra land i den prestigefyldte turnering. Ferencvaros er gangske vist ungarnske mestrer og fører også den hjemlige liga i denne sæson, men Barca kan ikke undgå at være kæmpefavorit i aften.

Alligevel forsøgte Ronald Koeman at lægge en dæmper på optimismen, da han holdt pressemøde i går. 'Vi har respekt for Ferencvaros og vi har analyseret dem som modstander. Vi ved, at de har farlige spillere, selvom jeg ikke vil tale om dem individuelt, men de har angribere, som kan gøre det svært for os. Vi ved, at det ikke bliver en nem kamp, så vi kommer til at starte med en stærk start-ellever' sagde han blandt andet.

Det var først her til formiddag, at Koeman udtog sin trup til kampen. Den ser således ud: Neto, Dest, Piqué, Lenglet, Araujo, Junior, Busquets, De Jong, Sergi Roberto, Puig, Aleñá, Pjanic, Coutinho, Messi, Pedri, Trincao, Griezmann, Dembélé, Fati, Braithwaite, Iñaki Peña, Mingueza og Tenas.

Barca må undvære de skadesmeldte Ter Stegen, Umtiti, Matheus og Alba.

Barca går ind til kampen med den skuffende indsats mod Getafe i lørdags i baghovedet og det kan muligvis være med til at sætte spillerne ekstra op, for de har brug for at revanchere sig. Det sidste de har brug for er en endnu en skuffelse, og specielt ikke mod et undertippet mandskab på Camp Nou.

Kampen fløjtes i gang kl. 21.00 og kan ses på TV3 Max.

Spil på kampen hos bet365
- Barca vinder med 5-0: 10,00
- Barca scorer på straffespark: 2,62
- Ansu Fati scorer kampens første mål: 5,00
Spil ansvarligt +18

.:FORSIDE:.