Optakt: Atlético Madrid - FC Barcelona

FCBARCELONA.DK - 21.11.20

© Getty Images

Efter to ugers landskampspause går ligaen i gang igen og for Barcas vedkommende sker det med et brag af kamp ude mod ubesejrede Atlético Madrid. Læs her vores optakt til aftenens storkamp, hvor Barca har ryggen på muren.

Det er noget af en opgave træner Ronald Koeman skal sende sine spillere ud i, når de i aften løber på banen mod Atlético Madrid, for med et catalansk nederlag, vil holdet fra Madrid komme hele 9 point foran Barca, med samme antal kampe i regnskabet.

Derfor har Barca ryggen mod muren i aftenens kamp, for efter den skuffende start på ligaen, skal der allerhelst tre point på kontoen, hvis de for alvor vil avancere til den øverste del af ligatabellen, hvor de inden weekendens kampe indtager en 8. plads.

Atlérico har dog vist stor styrke i starten af ligaen, hvor de som det eneste hold er ubesejret og har en flot målscore på solide 17-2 i deres syv kampe indtil nu.

På sit pressemøde i går var det da også en forsigtig Koeman der udtalte sig. 'Der er ingen der er i tvivl om, at det bliver en vanskelig kamp mod et meget stærkt hold. Det er en vigtig kamp for os og vi skal have et godt resultat. Der er stadig lang vej igen og alt kan ske, men det er klart, at kampen er vigtig da vi møder en direkte modstander, som også kæmper med om mesterskabet' sagde han blandt andet.

Koeman kan glæde sig over, at Coutinho er blevet meldt klar efter sin lårskade. Brasilianeren er derfor med i følgende trup på 21 mand: Ter Stegen, Neto, Dest, Sergi Roberto, Piqué, Lenglet, Alba, Junior, Pjanic, De Jong, Aleñá, Puig, Coutinho, Messi, Trincao, Griezmann, Braithwaite, Pedri, Dembélé, Tenas og Mingueza.

Kampen kommer som nævnt lige efter en landskampspause og her har Barca det ofte svært, fordi de har mange spillere der har været i aktion og derfor kan være trætte, også på grund af lange rejser. Her har Atlético en fordel, for de har færre landsholdsspillere end Barca.

På sit pressemøde i går så Atléticos træner Simeone også frem mod en svær kamp. 'Vi møder et hold der har fornyet sig, med unge spillere og mere erfarne, og med store kvaliteter. Det bliver både hårdt, svært og kompliceret, som det er altid er mod Barceona' kom det fra ham.

Kampen spilles kl. 21.00 i aften og tidligere på dagen skal Real Madrid møde ligaens nr. 2 fra Villarreal på udebane, et opgør som såvel Barca som Atlético helt sikkert holder øje med, inden de selv skal i aktion.

Aftenens kamp mellem Atlético og Barca vises på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.