Officielt: Truppen udtaget til turen til Japan

FCBARCELONA.DK - 20.07.19

Ernesto Valverde har sat navne på de spillere der i eftermiddag begiver sig til Japan for at spille to træningskampe. I alt 26 spillere tager af sted og blandt dem er der hele ni mand fra B-holdet.

Barcas træner mangler stadig de fem spillere der var med ved Copa América, nemlig Messi, Suárez, Arthur, Coutinho og Vidal, så det var ventet at en flok spillere fra B-holdet ville få oplevelsen med at tage med til Japan.

Samtlige 17 førsteholdsspillere er naturligt udtaget til turen. Det drejer sig om Ter Stegen, Neto, Semedo, Piqué, Lenglet, Umtiti, Todibo, Alba, Busquets, De Jong, Rakitic, Aleñá, Rafinha, Sergi Roberto, Dembélé, Malcom og Griezmann.

Derudover har Valverde udvalgt ni mand fra B-holdet, nemlig Iñaki Peña, Ronald Araujo, Guillem Jaime, Oriol Busquets, Monchu, Collado, Riqui Puig, Carles Pérez og Hiroki Abe.

Her er specielt sidstnævnte interessant, for japaneren Aba er netop kommet til klubben og får altså en tur til hjemlandet, kun tre dage efter sin præsentation som B-holdsspiller.

De udtagne spillere trænede en sidste gang på Ciutat Esportiva her til formiddag, inden de i eftermiddag flyver til Tokyo.

.:FORSIDE:.