fbpx
Annonce

Officielt: Truppen udtaget til kampen mod Linares

FCBARCELONA.DK - 05.01.22

// Copa del Rey // Linares

ps5 art


Med nogen forsinkelse har Xavi Hernández sat navne på de spillere, der skal med til aftenens pokalkamp mod Linares. Blandt de udtagne er Dani Alves, der dermed kan se frem til sit comeback i Barca-trøjen.

Holdet trænede i går formiddags for sidste gang inden opgøret i Copa del Rey mod Linares og her var det ventet, at Xavi ville udtage sin trup. Det skete dog ikke, dels fordi man skulle afvente svar på spillernes coronatests, dels fordi Dani Alves først formelt skulle indskrives som Barca-spiller.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor er det først nu at truppen er udtaget og den ser således ud: Ter Stegen, Neto, Alves, Piqué, Araujo, Mingueza, Eric Garcia, Alba, Riqui Puig, Busquets, Frenkie de Jong, Dembele, Iñaki Peña, Jutglà, Nico, Álvaro Sanz, Comas, Mika Marmor, Guillem Jaime, Ilias Akhomach og Estanis.

Dani Alves blev testet negativ for corona i forgårs og det samme blev Jordi Alba. De er begge kommet med i truppen til i aften. Det er meget sandsynligt, at Alves får sin første officielle kamp for catalanerne efter han vendte tilbage til klubben i efteråret. 

Ousmane Dembele er også med i truppen, efter at være blevet testet negativ for corona. Umtiti og Lenglet er derimod ikke med på grund af et maveonde.

Kampen spilles kl. 19.30 og den vises desværre ikke på dansk tv.

.:FORSIDE:.