fbpx

Officielt: Truppen udtaget til kampen mod Valencia

FCBARCELONA.DK - 06.02.25

 


Hansi Flick har offentliggjort sin trup til pokalkvartfinalen i aften mod Valencia på Mestalla. Her er den gode nyhed at Dani Olmo vender tilbage fra sin skade, mens Gavi må stå over grundet sit sammenstød forleden.

Truppen ser således ud: Peña, Szczesny, Kochen, Koundé, Fort, Araujo, Cubarsí, García, Martínez, Balde, Gerard Martín, Casadó, De Jong, Pedri, Olmo, Torre, Fermín, Raphinha, Torres, Yamal, Pau Victor og Lewandowski.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Dani Olmo har siddet ude nogle uger med en skade i sin ene lægmuskel, men han er nu blevet klarmeldt og er derfor kommet med i truppen mod Valencia. Det er Gavi til gengæld ikke. Reglerne forbyder ham at spille så få dage efter han pådrog sig en lettere hjernerystelse mod Deportivo Alavés i søndags.

Hansi Flick vælger endnu en gang at se bort fra Ansu Fatii selvom han er skadesfri. Derudover må danske Andreas Christensen endnu engang se til fra tilskuerpladserne med en lægskade. Her får han selskab af de langtidsskadede Ter Stegen og Marc Bernal.

Kampen spilles kl. 21.30 og den kan ses på Sport Live.

olmo8F
© Getty Images

// Valencia // Copa del Rey
.:FORSIDE:.