fbpx
Annonce

Officielt: Truppen udtaget til kampen mod Getafe

FCBARCELONA.DK - 21.01.23

// Xavi // Getafe

Efter dagens træning har Xavi sat navne på de spillere han tager med til søndagens hjemmekamp mod Getafe. Truppen er skadesfri og det betyder at alle mand er udtaget, med undtagelse af de karantæneramte Torres og Lewandowski.

Truppen ser således ud: Ter Stegen, Peña, Tenas, Bellerín, Sergi Roberto, Koundé, Araujo, Christensen, García, Alonso, Alba, Balde, Busquets, De Jong, Kessié, Gavi, Pedri, Torre, Dembélé, Raphinha, Fati og Alarcón.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lewandowski mangler stadig at afsone to kampe af sin karantæne, så han er ikke med i morgen. Det er Ferran Torres heller ikke på grund af hans udvisning mod Atlético, der gav to kampes karantæne. Det også en trup uden Memphis Depay, der nu spiller for Atlético, et skifte der blev officielt bekræftet i går.

I stedet er der endnu en gang blevet plads til den 18-årige angriber Àngel Alarcón. Han spiller til daglig for klubbens ynglingehold Juvenil A.

Xavi kan glæde sig over, at alle hans spillere er skadesfri. Alle stamspillerne blev sparet for de helt store strabadser i torsdagens pokalkamp mod Ceuta, så det bør være en flok friske spillere han sender ind på Spotify Camp Nou i morgen aften.

Kampen fløjtes i gang kl. 18.30 og den kan ses på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.