Officielt: Truppen udtaget til kampen mod Bilbao
FCBARCELONA.DK - 24.08.24
Så har Hansi Flick sat navne på de spillere, der udgør truppen til aftenens hjemmekamp mod Athletic Club Bilbao. Her er Dani Olmo blandt de udtagne, men det er fortsat uden at være blevet indregistreret hos La Liga.
Truppen ser således ud: Ter Stegen, Iñaiki Peña, Astralaga, Koundé, Cubarsí, Martínez, García, Gerard Martín, Sergi Domínguez, Fort, Àlex Valle, Balde, Casadó, Bernal, Pedri, Fermín, Dani Olmo, Pablo Torre, Raphinha, Torres, Pau Victor, Yamal og Lewandowski.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dermed ligger det fast, at Andreas Christensen ikke kan spille kampen. Danskeren var fraværende ved træningen i går og der er forlydender om en længerevarende skade. Også Gavi, Araujo, De Jong og Ansu Fati er skadet.
Det er værd at bemærke, at Dani Olmo er udtaget for første gang siden sit skifte til klubben. Der er dog ingen meldinger om, at han er blevet indregistreret hos La Liga endnu. Det kan klubben dog nå indtil kort før kampstart.
Kampen spilles kl. 19.00 og den kan ses på TV2 Sport X.
// Athletic Bilbao