Officielt: Truppen til kampen mod Real Sociedad
FCBARCELONA.DK - 10.11.24
Hansi Flick har udtaget sin trup til aftenens kamp mod Real Sociedad. Her sætter både Pau Cubarsí og Dani Olmo sig til rette i flyet til San Sebastián samme med holdkammeraterne, efter at de begge ellers var tvivlsomme til opgøret.
Truppen ser således ud: Peña, Szczesny, Astralaga, Koundé, Cubarsí, Martínez, Domínguez, Cuenca, Balde, Gerard Martín, Casadó, Pedri, Gavi, De Jong, Olmo, Torre, Fermín, Raphinha, Ansu Fati, Pau Victor, Yamal og Lewandowski.
Pau Cubarsí blev syet med ti sting i ansigtet i onsdags, efter at være blevet sparket i hovedet mod Røde Stjerne. Han har trænet med en maske fredag og lørdag og Flick vurderer det altså forsvarligt, at tage forsvarsspilleren med til aftenens kamp.
Barca meddeler at Hector Fort har rygsmerter og at det er årsagen til, at han ikke er blandt de udtagne spillere. Det er til gengæld andetholdets Andrés Cuenca, der er central forsvarsspiller.
Dani Olmo har været syg de seneste dage, men han er altså kommet sig hurtigt og er derfor med i truppen. Det samme er Marc Casadó, der har haft lidt småskavanker.
Kampen spilles kl. 21.00 i aften og desværre vises den ikke på dansk tv.

// Real Sociedad