fbpx

Officielt: Trincao lejes ud til Wolverhampton

FCBARCELONA.DK - 04.07.21

// Trincao


Barca kunne denne søndag formiddag offentliggøre, at man har lejet Trincao ud til Wolverhampton i den kommende sæson. Den engelske klub betaler hele portugiserens løn og får derudover en købsoption.

Trincao har som bekendt aldrig formået at slå igennem i Barca, hvor han heller ikke rigtig har fået chancen siden ankomsten til Camp Nou for et år siden. Nu bliver portugiseren så lejet ud til Wolverhampton i næste sæson, meddeler Barca denne søndag.

Barca meddeler ydermere, at Wolverhampton overtager hele angriberens løn og at den engelske klub får en køboption på portugiseren, som de kan vælge at bruge til næste sommer.

Med et lejeophold i Wolverhampton i næste sæson kan Trincao forhåbentlig se frem til regelmæssig spilletid, så han kan genfinde nogle af de lovende momenter, som han viste i Braga inden skiftet til Barca.

.:FORSIDE:.