fbpx
Annonce

Officielt: Skadet Lewandowski misser El Clásico

FCBARCELONA.DK - 27.02.23

// El Clásico // Robert Lewandowski

Der tikkede denne mandag en særdeles dårlig nyhed ind i Barcelona, da klubben kunne meddele, at Robert Lewandowski har pådraget sig en skade. Polakken går dermed glip af torsdagens El Clásico.

I en pressemeddelelse mandag meddeler Barca, at Lewandowski har overbelastet den ene baglår og at hans fremskridt i genoptræningen den kommende tid vil afgøre, hvornår han er tilbage igen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Adskillige catalanske og spanske medier meddeler, at Lewandowski med sikkerhed går glip af torsdagens El Clásico, hvor Barca gæster Bernabeu i den første af de to Copa del Rey semifinaler. Derudover misser han også søndagens hjemmekamp i ligaen mod Valencia.

Barca må i forvejen undvære Pedri og Dembélé i torsdagens El Clásico, da de også begge er ude med skader. Også Ansu Fati er ude med en mindre knæskade, men der er gode chancer for, at han når at blive klar.

.:FORSIDE:.