fbpx
Annonce

Officielt: Sergi Roberto er skadet igen

FCBARCELONA.DK - 04.02.21

© Getty Images
// Sergi Roberto

 


Barca har i en officiel udmelding bekræftet, at Sergi Roberto på ny er ude med en lårskade, efter han netop er vendt tilbage efter to måneders skadesfravær. Det er igen højre lår den er galt med og nu venter der ham en ny pause.

Sergi Roberto hang noget med hovedet, da han i gårsdagens kamp mod Granada måtte lade sig udskifte efter en lille times spil. Det skete i en situation ved sidelinjen og Sergi Roberto vidste straks at den var gal. Han satte sig ned udenfor banen og ventede på et spilstop, så der kunne blive skiftet ud.

I dag har Barca så bekræftet skaden i højre lår, umiddelbart samme skade som holdt Sergi Roberto ude i to måneder. Dermed tyder meget på, at han er blevet klarmeldt for tidligt. Barcas lægestab kommer ikke med et bud på, hvor lang pause der venter denne gang.

Sergi Roberto vendte tilbage til holdet i søndags, hvor han kom på banen midt i halvlegen i opgøret mod Bilbao og i går spillede han altså en time, inden at skaden vendte tilbage.

.:FORSIDE:.