Officielt: Semifinalerne spilles den 1. og 7. maj

FCBARCELONA.DK - 18.04.19

Så har UEFA fastlagt de præcise datoer og tidspunkter for de to semifinaler i Champions League. Det betyder at Barca tager imod Liverpool på Camp Nou onsdag den 1. maj, mens returkampen spilles den 7. maj.

Det har hele tiden ligget fast, at Barca lægger ud på hjemmebane og det bliver onsdag den 1. maj, at Liverpool kommer til Camp Nou. Her fløjtes kampen i gang kl. 21.00.

Blot seks dage senere, altså tirsdag den 7. maj, er det så Anfrield der lægger græs til returkampen. Også det opgør spilles kl. 21.00.

De andre semifinaler mellem Tottenham og Ajax spilles tirsdag den 30. april i London og returkampen i Amsterdam onsdag den 8. maj. Begge opgør spilles kl. 21.00.

.:FORSIDE:.