fbpx
Annonce

Officielt: Også Todibo er meldt rask efter coronavirus

FCBARCELONA.DK - 12.09.20

© FC Barcelona
// Todibo

Barca har i dag meldt ud, at Todibo er meldt klar efter at have været smittet med coronavirus. Den franske forsvarsspiller begyndte at træne for sig selv i dag og det bliver spændende at se, hvilke planer Koeman har med ham.

Jean-Clair Todibo blev konstateret smittet med coronavirus i midten af august måned og først her en lille måned senere, har han fået grønt lys til at kunne træne igen. Klubbens lægestab bekræfter at franskmanden er rask igen, akkurat som det skete for Miralem Pjanic tidligere i dag.

Samtidig mødte Todibo op på klubbens træningsanlæg i dag, hvor han trænede for første gang i den nye sæson. Det var en indivuel træning, primært fordi coronareglerne kræver det i et par dage, men også fordi holdkammeraterne ikke træner i dag på grund af aftenens træningskamp mod Nàstic de Tarragona.

Herfra kan Todibo begynde at bygge formen op og her skal han forsøge at overbevise Ronald Koeman om, at han er værd at satse på i den nye sæson. Todibo havde en udmærket sæson som lejesvend i Schalke 04, så måske hollænderen vil give den 20-årige spiller chancen.

Koeman råder i forvejen over Piqué, Lenglet, Umtiti og Araujo til det centrale forsvar. Umtiti rygtes væk og det kan være den åbning der giver plads en plads i truppen til Todibo.

.:FORSIDE:.