fbpx
Annonce

Officielt: Myndighederne tillader liga-opstart 8. juni

FCBARCELONA.DK - 23.05.20

© Getty Images
// La Liga

Der kom rigtig gode nyheder i dag omkring genstarten af den spanske liga. I dag har Spaniens præsident Pedro Sánchez bekræftet, at genåbningen af samfundet betyder, at der kan spilles fodbold allerede fra den 8. juni.

Fodbold fylder meget i Spanien og derfor fik ligaen sin helt egen kommentar, da præsident Pedro Sánchez i dag orienterede om genåbningen af samfundet ovenpå coronakrisen. 'Spanien har gjort hvad man skulle og nu åbner der sig nye horisonter for alle. Tiden er kommet til genoptage mange af de daglige aktiviteter. Fra den 8. juni vender La Liga tilbage' kom det fra ham.

Dermed har myndighederne givet grønt lys for at genoptage ligaen. Nu er det så op til La Liga forbundet, i samråd med klubberne og spillerforeningen AFE, at vurdere hvornår man føler sig parat til at spille.

Ingen forventer at det bliver lige akkturat den 8. juni at den første kamp fløjtes i gang. Holdene har endnu ikke kunne træne samlet og formen er endnu ikke hvor den skal være. Alle vil dog gerne i gang og et bud på genstarten kan være den 12. juni, som La Liga præsident Javier Tebas tidligere har ytret håb om.

Barcas første kamp bliver opgøret ude mod Mallorca, en kamp der skulle være spillet den 14. marts.

Med meldingen fra Pedro Sánchez i dag ligger det fast, at man ikke risikerer at sæsonen aflyses, som det er sket i lande som Frankrig, Holland og Belgien.

.:FORSIDE:.