Officielt: Messi ikke med i truppen mod Betis

FCBARCELONA.DK - 24.08.19

Ernesto Valverde har offentliggjort sin trup til søndagens hjemmekamp mod Betis og her er den helt store overraskelse, at Lionel Messi ikke er med. Argentineren kunne ikke træne med lørdag aften.

Alt så ellers ud til, at Messi ville blive klar til søndagens kamp på hjemmebane mod Real Betis, men ved lørdagens sidste træning inden opgøret var argentineren ikke at finde på træningsbanen. Efterfølgende var angriberen heller ikke blandt de 18 udtagede spillere.

Dermed må Barca se bort fra Messi, Suárez og Dembélé, som alle er ude med skader. Valverde har i stedet udtaget talenterne Carlez Pérez og Ansu Fati.

Truppen ser således ud:

 Ter Stegen, Semedo, Piqué, Rakitic, Busquets, Arthur, Rafinha, Lenglet, Griezmann, Alba, Sergi Roberto, De Jong, Vidal, Umtiti, Junior, Iñaki Peña, Carles Pérez og Ansu Fati.

Søndagens kamp mod Real Betis fløjtes i gang klokken 21.00 og kan ses direkte på Strive Sport.

.:FORSIDE:.