Officielt: Matthijs de Ligt skifter til Juventus

FCBARCELONA.DK - 18.07.19

© Getty Images

Barca lykkedes ikke med at hente Matthijs de Ligt til klubben. I dag er det blevet officielt bekræftet at det hollandske forsvarstalent i stedet vælger at skifte til Juventus, der betaler 75 mio. euro til Ajax.

De Ligt stod længe højt på Barcas ønskeseddel til at styrke det centrale forsvar de næste mange år, men nu må klubben erkende, at kampen om hollænderens underskrift er tabt, i hvert fald i denne omgang.

Juventus bekræfter nemlig i dag, at de er blevet enig med Ajax og De Ligt om et skrifte. Prisen er 75 mio. euro plus diverse mulige variabler på 10,5 mio. Euro og der tegnes en 5-årig kontrakt. 

Hvad der endnu ikke er bekræftet er forlydender om, at De Ligt har fået indarbejdet en frikøbsklausul på 150 mio. euro sin kontrakt, hvilket ellers ikke er normalt i italiensk fodbold. Dermed holder forsvarstalentet en dør på klem for Barca, hvis interessen opstår igen indenfor de nærmeste år. Klausulen kan dog tidligst gøres gældende i sommeren 2021, altså om to år.

Faktum er dog, at et af de varmeste navne på rygtebørsen i Barcelona nu trækker i Juve-trøjen.

.:FORSIDE:.