fbpx
Annonce

Officielt: Luis Suárez ikke med mod Barca på lørdag

FCBARCELONA.DK - 18.11.20

© Getty Images
// Suárez

Det ligger nu 100% fast, at Luis Suárez ikke kan spille for Atlético Madrid mod Barca på lørdag, for angriberen er igen blevet testet positiv for corona. Det er ikke engang sikkert, at han kan nå hjem til Madrid inden kampen.

Suárez kommer ikke til at møde sine tidligerere holdkammerater og gode venner, når Barca på lørdag gæster Atlético Madrid på Wanda Metropolitano. Efter at være blevet testet positiv i dag for corona for anden gang på en uge, venter der ham en nu en længere karantæne.

Der var ellers spekulationer om, at Suárez' test i sidste uge var falsk positiv, fordi han ikke mærker gener af nogen art, men efter testen i dag er der ikke længere tvivl. Suárez har corona og dermed kan han ikke spille.

Lige nu opholder han sig hjemme i Uruguay med sit landshold. Nu er der tvivl om han kan rejse tilbage til Spanien, for det er ikke nemt med en positiv coronavirus.

Derfor risikerer Suárez at skulle tilbringe sin karantæne i Uruguay, langt fra sine kone og tre børn. Dermed vil han heller ikke kunne se Atléticos kamp mod Barca fra tilskuerpladserne på lørdag.

For Barca er fraværet af Suárez umiddelbart en god nyhed, selvom flere at Barcas spillere med garanti havde glædet sig til at se sin tidligere holdkammerat. Modsat kan de glæde sig over, at Atlético nu er svækket til den vigtige kamp.

.:FORSIDE:.