Officielt: Lionel Messi meldt klar igen

FCBARCELONA.DK - 16.09.19

Efter mandagens træning var der særdeles gode nyheder på Ciutat Esportiva i Barcelona, da Barcas lægestab kunne melde Lionel Messi klar efter sin lægskade. Også reservekeeper Neto blev meldt klar igen.

Ved mandagens træning, som var den sidste inden tirsdagens udekamp i Champions League, trænede Lionel Messi igen med på normal vis. Efter træningen modtog argentineren det grønne lys af klubbens læger og er dermed meldt klar efter sin lægskade.

Dermed er Messi altså igen klar til at komme i aktion for catalanerne og selvom at det er knap så sandsynligt, at han starter inde i tirsdagens kamp mod Dortmund, så kan angriberen meget vel blive skiftet ind i anden halvleg.

Efter mandagens træning blev også Neto meldt klar igen af lægerne og han er dermed klar til igen at agere reserve for Ter Stegen.

.:FORSIDE:.