fbpx
Annonce

Officielt: Lionel Messi bliver i Barca!

FCBARCELONA.DK - 04.09.20

// Lionel Messi


Lionel Messi bliver i Barca! Det står klart efter offentliggørelsen af et interview, hvor argentineren slår fast, at han også spiller for Barcelona den kommende sæson, da klubben har tvunget ham til det.

Det er i et interview med goal.com, som blev offentliggjort klokken 18.00, at Lionel Messi slog fast, at han bliver i Barca i en sæson mere. Angriberen slår dog samtidig fast, at det er ikke med hans gode vilje, da klubben har tvunget ham til at blive.

'Jeg troede, at det stod helt klart, at jeg kunne rejse når jeg havde lyst. Præsident har altid sagt, at jeg kunne forlade klubben efter hver sæson, hvis jeg havde lyst. Nu holder de fast i, at jeg ikke sagde noget inden den 10. juni, selvom at sæsonen stadig var i gang og vi spillede i La Liga'.

'Det er grunden til, at jeg nu bliver i klubben en sæson mere. Jeg bliver fordi præsidenten siger, at jeg skal betale 700 mio. euro for at forlade klubben. Og det er umuligt'.

'Hele året har jeg sagt til Bartomeu, at jeg ville væk og at det var tid til at prøve noget nyt i min karriere. Han svarede hele tiden, at det ikke var det rigtige tidspunkt at tale om det på og at vi nok skulle tale senere. Han sagde aldrig hvad han virkelig mente'.

'Der var en anden mulighed og det var en retssag. Men jeg vil aldrig nogensinde gå i retten mod Barca, for jeg elsker klubben og den har givet mig alt. Barca er mit livs klub og jeg har brugt hele mit liv her indtil videre. De har givet mig alt og jeg har aldrig overvejet at gå rettens vej'.

'Jeg elsker Barcelona og jeg finder aldrig et bedre sted. Men jeg har ret til selv at bestemme. Jeg ønskede nye mål og nye udfordringer, men nu vender jeg tilbage til Barca i morgen'.

Dermed er beslutningen altså truffet - Messi bliver en sæson mere i Barcelona. Argentinerens udtalelser skaber dog yderligere dramatik, da ledelsen altså har tvunget ham til at blive mod hans vilje. Dermed et det sidste ord næppe sagt i sagen på Camp Nou.

.:FORSIDE:.