fbpx
Annonce

Officielt: Koeman ude med karantæne mod Atlético

FCBARCELONA.DK - 05.05.21

// Atletico Madrid // Ronald Koeman


Barca appellerede som bekendt det direkte røde kort til Ronald Koeman mod Granada, som resulterede i to kampes karantæne. Catalanernes appel er dog blevet afvist og dermed er hollænderen med sikkerhed ikke med mod Atlético Madrid på lørdag.

Koeman fik som bekendt et direkte rødt kort i det chokerende nederlag på Camp Nou til Granada, da han ifølge dommeren 'manglede respekt' i sin dialog med fjerdedommeren. En påstand, som Koeman på ingen måde kunne nikke genkendende til.

Barca appellerede straks det røde kort og karantænen på to kampe, men den blev denne onsdag afvist af den spanske appelkomite. Dermed står det nu helt sikkert, at Koeman ikke kan lede holdet fra sidelinjen i lørdagens meget afgørende kamp på hjemmebane mod Atlético Madrid.

I opgøret mod madrilenerne bliver det for anden kamp i træk assistenttræner Alfred Schreuder, som skal stå i spidsen for catalanerne. Den opgave klarede han fint i weekenden mod Valencia, der som bekendt endte med en 2-3 sejr til Barca.

.:FORSIDE:.