Officielt: Kampprogrammet for La Liga er kommet
FCBARCELONA.DK - 01.07.25
La Liga har trukket lod til kampprogrammet for sæsonen 2025/26 og dermed kender man vejen i Barcas forsvar af mesterskabet. Som forventet lægger holdet ud med tre udekampe, til Spotify Camp Nou står klar i september.
La Liga skydes i gang i weekenden den 16. og 17. august og her skal Barca en tur til Mallorca, der altså bliver sæsonens første opgave for de forsvarende mestrer. Derefter følger der udekampe mod Levante og Rayo Vallecano.
Artiklen fortsætter under annoncen
Efter de første tre runder følger en landskampspause og derefter spiller Barca sin første hjemmekamp på det genåbnede og devist renoverede Spotify Camp Nou. Her bliver det Valencia der får æren at deltage i genåbningen af Barcas berømte hjemmebane. Det bliver i weekenden den 13. eller 14. september.
Som altid er der stor fokus på, hvornår Barca og Real Madrid mødes i El Clásico. Her kommer det første møde den 25. eller 26. oktober, hvor ærkerivalerne tørner sammen på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. El Clásico i Barcelona spilles først i 35. runde, den 9. eller 10. maj. Sæsonens sidste runde er weekenden den 23. eller 24. maj, hvor Barca møder Valencia på Mestalla.
Dermed er rammerne sat til en spændende sæson, hvor Hansi Flick skal forsøge at fortsætte det projekt, der kom så flot fra land i 2024/25 sæsone, hvor holdet hentede tre titler og nåede til semifinalen i Champions League.
Se hele kampprogrammet her.
© Getty Images// La Liga